SAPU's forslag til lovændring

Forslag til folketingsbeslutning vedr. lejefastsættelse for private lejemål

Rammer for lovforslaget

I det følgende lovforslag og bemærkninger hertil, skal det indskærpes, at lovforslaget fremsættes med virkning overfor private aktører, der udlejer egen bolig. Det vil sige, at lovforslaget ikke påvirker større private boligselskaber som ernærer sig ved udlejning af bolig, men alene skal gælde for privat personer der ejer typisk 1-2 ejer- eller andelsboliger som udlejes.

Lovforslaget skal endvidere ikke dække den almennyttige boligsektor, som benytter sig af en anderledes regulering og i øvrigt er offentlig finansieret hvorfor andre politiske og omfordelingsmæssige principper gør sig gældende.

Bemærkninger til lovforslaget

Den eksisterende lejelov, midlertidig lov om leje fra 1939, sammenholdt med lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Boligreguleringsloven) er lovværker som i dag regulerer bl.a. huslejefastsættelse ved udlejning af privat bolig til beboelse.

Disse lovgivninger er udformet på baggrund af et samfund som eksisterede for 75 år siden og selvsagt er meget sket siden. Problematikken i den nuværende lovgivning er, ud over en uhensigtsmæssig stram regulering af husleje i private lejeforhold, at principperne i lovgivningen er uigennemskuelige for de borgere der skal bruge loven, navnlig udlejere og lejere.

Der er behov for en omfattende revidering af begge lovgivninger, men det mest presserende emne må være den måde husleje reguleres på. Husleje må ikke overstige det lejdes værdi, som er en faktor der er total ubekendt, herunder skal det lejedes værdi for et konkret lejemål sammenlignes med tilsvarende bolig, hvor huslejen er beregnet som en omkostningsbestemt husleje.

SAPU foreslår en forenkling af disse principper for lejeregulering, særligt da hverken lejer eller udlejer, der står foran at skulle foretage et lejeforhold med hinanden, kan vide, beregne eller på anden vis fremkomme til en lovlig leje. Det bliver således et kvalificeret gæt når huslejen i lejeforholdet fastsættes, men dog således at det alene er udlejer der tager risikoen hvis lejeforholdet efterfølgende indklages til huslejenævnet af lejer, hvormed huslejenævnet fastsætter ”det lejedes værdi”

Det bør i stedet for være muligt for begge parter, via offentlig tilgængelige nøgletal, at beregne hvad den lovlige leje for et givent lejemål er.

Dernæst er der behov for, at fremtidige lejeforhold kan prisfastsættes højere og mere liberalt end hvad er tilfældet i dag, hvor huslejenævnene ofte fastsætter husleje på ca. Kr. 500,00 pr. kvm. pr. år. Dette svarer til ca. 3.000,00 for en almindelig veludstyret, funktionel lejlighed i f.eks. København eller andre af de større byer. Et sådant beløb i månedlig leje, og i nogen tilfælde helt ned til 380 kr. pr. kvm pr. år,