Velholdt bungalow udlejes i Nørre Alslev, 112 m2
Velholdt bungalow udlejes
Huset ligger på en sidevej i begyndelsen til landsbyen Nørre Vedby på Nordfalster. Der bor omkring 130 indbyggere.
Det er et naturskønt og børnevenligt område med bl.a. Bavnehøj fritidsområde, idrætshal og skole med 230 elever op til 9. kl. Indbyggerne er imødekommende og er et godt sted for en børnefamilie. Der er omkring 13 km til Vordingborg via Storstrømsbroen og 6 km til Nørre Alslev med gode indkøbsmuligheder, lige udenfor Nørre Alslev er der til og frakørsel til motorvej en tur på omkring 8 min. i bil. Derudover går der bus og tog til Nørre Alslev.
Huset er fra slutningen af 1950’erne og en af seks bungalows på sidevejen, der oprindeligt blev opført som lærerboliger til Nørre Vedby Centralskole.
Boligen er opvarmet med nyere oliefyr og moderniseret bl.a. med nyt badeværelse samt nye termovinduer. Haven er flot om foråret, når tulipantræerne og æbletræerne blomstrer. Terrassen er et dejligt sted at slappe af, når kaffen skal nydes med familien, eller kødet venter på grillen.
Huset er fordelt med 112m2 bolig på vinkelstue, køkken, toilet/badeværelse samt soveværelse i stueetagen, to kamre og repos på 1.sal og loft til opbevaring af mindre ting. Derudover er der fuld kælder på 92m2 med vaskerum, værksted, viktualierum og værelse (må ikke bebos). Der er mindre indkørsel med sø-sten samt betongarage til fx cykler.
Der betales aconto vand/spildevand til udlejer. Lejer sørger selv for olie til opvarmning, el-forsyning og TV/Internet forsyning. Disse poster er således ikke inkluderet i huslejen.
Der skal betales 3 mdr. depositum, 1 md forudbetalt leje og første måneds leje ved indgåelse af kontrakt.
Huset udlejes for klient og vi forbeholder os retten til at afvise ansøgere uden yderligere begrundelse. Fremvisninger efter aftale.