Betalingssted eller måde behøver ikke være angivet i Påkrav

GD 2019/13 Ø Angivelse af betalingssted er ikke formkrav for et betalingspåkravs gyldighed

Resume:

U sendte betalingspåkrav til boet efter L, da der ikke var indbetalt leje for januar måned. I betalingspåkravet var der ikke angivet betalingssted eller betalingsmåde. Landsretten konstaterede, at det forhold, at betalingspåkravet ikke indeholdt nærmere oplysninger om betalingssted og betalingsmåde, ikke ændrede på påkravets gyldighed, og at U derfor som udgangspunkt var berettiget til at ophæve lejemålet. Andre omstændigheder førte til, at boets misligholdelse skulle anses som uvæsentlig, hvorfor udsættelsen ikke skulle fremmes, selvom betalingspåkravet var gyldigt. 

Sagsfremstilling:

Efter L's død stoppede U med at sende girokort til betaling af lejen. Boet efter L indbetalte derfor ikke leje for januar 2018. Boet fremsendte herefter ved brev af 22. januar 2018 betalingspåkrav til boet. I betalingspåkravet var der ikke angivet betalingssted eller betalingsmåde. Boets advokat rettede ved brev af 30. januar 2018 henvendelse til U og oplyste bl.a., at boet ikke som hidtil havde fået tilsendt girokort til betaling af lejen, at hun på baggrund heraf manglede oplysninger om rette betalingssted, og at hun derfor havde indsat huslejen på en særskilt konto, som tilhørte bobestyreren selv. U svarede ikke på advokatens henvendelse, før lejemålet var blevet ophævet den 7. februar 2018.

Rettens begrundelse og konklusion:

Fogedretten:

U nedlagde påstand om, at boet efter L straks skulle udsættes af lejemålet.

L nedlagde påstand om, at sagen skulle nægtes fremme.

Fogedrettens begrundelse og resultat
Fogedretten anså påkravsskrivelsen for ugyldig, da der ikke var angivet et betalingssted i selve påkravet. Fogedretten nægtede derfor at fremme sagen.

Landsretten:

U ankede sagen til landsretten, hvor parterne gentog deres påstande.

Til støtte herfor anførte U blandt andet:

•at påkravsskrivelsen af 22. januar 2018 var gyldig, idet manglende angivelse af betalingssted ikke medførte ugyldighed,•at der ikke var pligt for U til at udsende giroindbetalingskort til L,•at betalingsstedet for huslejen fremgik af LL § 32,•at en indbetaling på egen konto ikke kunne anses for betaling i overensstemmelse med LL § 32, 3. pkt., og•at L's misligholdelse var væsentlig.

L anførte til støtte for sin påstand blandt andet:

•at der ikke forelå misligholdelse med huslejebetalingen for januar, da U ophørte med at fremsende giroindbetalingskort og undlod at oplyse betalingssted, og da L herefter foretog indbetaling til et pengeistitut, og•at påkravet var ugyldig, da det ikke angav betalingssted.


Landsrettens begrundelse og resultat
"Landsretten finder, at boet efter L ved at hensætte et beløb svarende til lejen på en konto tilhørende bobestyreren ikke kan anses for at have indbetalt lejen for januar 2018 rettidigt, jf. LL § 93, stk. 1, litra a og § 32, 3. pkt.

Da boet efter L endvidere ikke trods skriftlig påkrav om betaling har berigtiget restancen inden for den anførte frist på 14 dage, jf. LL § 93, stk. 2, er U som udgangspunkt berettiget til at ophæve lejemålet. Det forhold, at betalingspåkravet ikke indeholder nærmere oplysninger om betalingssted og betalingsmåde kan ikke føre til andet resultat.

Advokat A har imidlertid inden for den betalingsfrist, som er anført i påkravsskrivelsen af 22. januar 2018, ved brev af 30. januar 2018 på vegne af bobestyreren rettet henvendelse til U med oplysning om blandt andet, at boet ikke som hidtil havde fået tilsendt girokort til betaling af lejen, at boet derfor på den baggrund manglede oplysninger om rette betalingssted, at boet derfor havde indsat huslejen på en særskilt konto, som dog tilhørte hende selv.

Ved under disse omstændigheder at have undladt at besvare A's brev før ophævelsen af lejemålet, finder landsretten, at U er afskåret fra at hæve lejeaftalen, jf. LL § 94, stk. 1. Landsretten finder således, at de forhold, der lægges boet efter L til last i forbindelse med betalingsmisligholdelsen er af uvæsentlig betydning.

Med denne begrundelse stadfæstes fogedrettens afgørelse."

Instans og sagsnr.:

Dom afsagt af Fogedretten i København den 19. juni 2018 (FS M4-3961/2018)

Dom afsagt af Østre Landsrets 23. afdeling den 14. september 2018 (B-898-18)