Straksudlejningsgebyr ved udlejers genudlejning

Vi har for nylig fået spørgsmålet, om man som udlejer kan forlange et gebyr for at "straksudleje" et lejemål, i det tilfælde at nuværende lejer fraflytter før tid, fx. fraflytter et uopsigeligt lejemål inden udløb. Altså et gebyr med afsæt i de ekstra bestræbelser, det påfører udlejer at skulle starte genudlejning før aftalt ophør. 

Praksis har været svingende på området. En dom fra 1971 (Højesteret) godkendte, at udlejer fastsatte et sådan gebyr, mens Højesteret modsat i 2003 ændrede praksis ved GD 2003/43H. Det afgørende ved sidstnævnte Højesteretsdom er dog, at Retten ikke lukker døren helt. Udlejer må blot skulle dokumentere, at have påtaget sig ektraordinære omkostninger til genudlejning, for at imødekomme lejers ønske om at blive befriet tidligere fra kontrakten. Dette kunne være i form af ekstraordinære markedsføringsomkostninger, eller salær for at have fået lejemålet formidlet - som fx. var tilfældet i efterfølgende dom GD 2010/21Ø. I den konkrete sag havde udlejer påtaget sig hjælp fra en ejendomsmægler for at sikre hurtig genudlejning, og lejer blev således dømt til at betale udlejers udgifter hertil. 

Det må således kunne antages, at udlejer ikke kan tage et "standard" gebyr for at genudleje lejemålet, i tilfælde hvor lejer fraflytter før tid, men i det omfang at udlejer, i det konkrete tilfælde, påtager sig ekstra omkostninger ved genudlejning kan disser forventes pålagt lejer. 

Hvis udlejer derimod blot gør, som udlejer ville gøre ved ordinært ophør, altså annoncere lejemålet til leje, uden at dette medfører omkostninger der ikke sædvanligvis følger af dette, så vil udlejer således ikke være berettiget til at pålægge lejer et gebyr. 

En huslejenævnsafgørelse fra 2002 fra Københavs Kommunes huslejenævn og efterfølgende Ankenævn, godkender dog et gebyr på kr. 800,00. Det fremgår ikke af sagen, hvor de 800 kr. opstod fra herunder om, de udgjorde en særlig udgift udlejer havde påtaget sig. Dommen, som kva at stamme fra huslejenævn, er ren administrativ afgørelse, kan ikke tillægges ret stor betydning.