Ny baby på vej: Husleje.dk

Kære Medlemmer

Vi har igennem længere tid ønsket at kunne dykke længere ned i emnet husleje. Som i alle ved, så bruger vi en del tid på at hjælpe jer, vores medlemmer, med de juridiske aspekter omkring huslejefastsættelse, men husleje er jo meget mere end "hvad må jeg tage". Dels er husleje idag ved at blive mere og mere fragmenteret, lejereguleringen har aldrig rigtig virket og derfor er en række lejemål undtaget fra almindelig huslejeregulering. Nogle lejemål pga opførelsesår, nogle fordi de er konverteret fra erhverv til bolig, andre fordi de er nyindrettede og endeligt er en del delvist fritaget pga væsentlige forbedringer, kommunens status osv. osv. 

Vi vil gerne prøve, at gøre det mere overskueligt at få det samlede billede af husleje i Danmark og derfor har vi sikret os domænet husleje.dk 

Der arbejdes på det i øjeblikket og det vil selvfølgelig give nogen helt eksklusive fordele for vores medlemmer, så du, med SAPU i ryggen, er bedre klædt på end de udlejere, der ikke har valgt at bruge os. 

Projektet er forholdsvis kompliceret og derfor kan vi ikke, endnu, angive et tidspunkt hvor husleje.dk er klar - og vi vil helst heller ikke røbe mere om projektet. Men det er værd at vente på, og vi ser frem til at kunne dele det med jer. 

Vores medlemmer får selvfølgelig besked som de første, når vi er klar til at vise det frem. 

De bedste hilsner

Mark Jensen
SAPU.dk