Lejer skal betale forbrug uanset forkert eller ugyldigt forbrugsregnskab fra udlejer
Lejer går ikke fri for betaling af forbrug, uanset at udlejer ikke har leveret gyldigt regnskab
Ny dom fra Vestre Landsret GD 2017/01 V
Bestemmelser i Lejeloven som dommen vedrører:
LL
§ 40, stk. 1
LL § 46 l, stk. 1 (dagældende)
Ugyldigt forbrugsregnskab medførte ikke krav om tilbagebetaling af opkrævede a conto ydelser, da U kunne dokumentere L’s forbrug.
Uanset at U’s forbrugsregnskaber ikke levede op til formkravene, og de dermed var ugyldige, kunne U alligevel beholde de opkrævede aconto ydelser, da U kunne dokumentere at have brugt midlerne til betaling for L’s forbrug.
LL § 46 l, stk. 1 (dagældende)
Ugyldigt forbrugsregnskab medførte ikke krav om tilbagebetaling af opkrævede a conto ydelser, da U kunne dokumentere L’s forbrug.
Uanset at U’s forbrugsregnskaber ikke levede op til formkravene, og de dermed var ugyldige, kunne U alligevel beholde de opkrævede aconto ydelser, da U kunne dokumentere at have brugt midlerne til betaling for L’s forbrug.
Sagen drejede
sig om et boliglejemål, og hvorvidt L havde krav på tilbagebetaling af
bl.a. vand og varmebidrag. U havde lejet sit hus ud, da han ikke kunne sælge
det. Når U modtog forbrugsregnskab fra hhv. vand- og varmeforsyningen,
videresendte han disse regnskaber til L dog uden at efterleve frister og
formkrav i dagældende LL § 40, stk. 1 og § 46 l, stk. 1.
Boligretten
Boligretten
lagde til grund, at formkravene til varmeregnskabet ikke var overholdt.
Uanset at der uden tvivl havde været et varmeforbrug, mente flertallet, at U
skulle tilbagebetale aconto indbetalingerne til L. Mindretallet mente modsat,
at uanset at regnskabet ikke opfyldte betingelserne i lejeloven, var der
faktisk fremsendt regnskaber
til L i
lejeperioden, og da L ikke rettede indsigelse til disse regnskaber, som var
baseret på faktiske aflæsninger, havde L fortabt muligheden for at kræve
tilbagebetaling af de erlagte aconto ydelser.
For så vidt
angik vandregnskaberne, havde U ikke fremlagt regnskaber eller øvrige bilag,
der dokumenterede L’s faktiske forbrug, hvorfor boligretten enstemmigt mente,
at U skulle tilbagebetale de erlagte aconto ydelser til L.
Sagen blev
herefter indbragt for landsretten.
Landsrettens
begrundelse og resultat
„Det er
ubestridt, at forbrugsregnskaberne udarbejdet af U ikke levede op
til kravene i
den dagældende lejelovs §40 stk. l §46 litra L ,stk.1,idet de ikke indeholdt oplysning
om L’s adgang til at gøre indsigelse. Det er endvidere ubestridt, at
regnskaberne derfor var ugyldige.
Da L ikke har
modtaget gyldige forbrugsregnskaber rettidigt, har U mistet sin ret til at
kræve tillægsbetaling for varme og vand, jf. den dagældende lejelovs §42 stk.1, og §46 litra N stk.1.
Det følger
derimod ikke af ugyldigheden af regnskaberne, at U er afskåret fra at
beholde modtagne aconto-bidrag. Det må i stedet bero på, om han kan
dokumentere, at han har afholdt udgifter til L’s forbrug af varme og vand, og
at opgørelsen i øvrigt er i overensstemmelse med lejelovens regler om
betaling for varme og vand.
Der er
fremlagt opgørelser fra A Vandværk, R Spildevand A/S og R Bolig med
dokumentation for forbruget af varme og vand på ejendommen i den relevante
periode. L er ikke fremkommet med konkrete indsigelser mod de regnskaber, som
U har udarbejdet, og landsretten lægger på den baggrund til grund, at L’s
forbrug er korrekt opgjort i regnskaberne.
U skal derfor
ikke tilbagebetale de modtagne a conto-bidrag til varme og vand til L.“